Omkostningseffektivitetsstudiet

The Cost-Effectiveness Study

Psykiske lidelser er en af de væsentligste sygdomsbyrder både globalt og nationalt, og det estimeres at 25% af den samlede sygdomsbyrde i Danmark kan tilskrives psykiske lidelser (Vendsborg et al., 2015). Derudover udgør psykiske lidelser en stor økonomisk byrde for samfundet grundet store omkostninger relateret til bl.a. tab af erhvervsevne og behovet for behandling og social støtte. I Danmark beløber de årlige socioøkonomiske omkostninger sig til 55 milliarder kroner, hvoraf kun 10% relaterer sig til direkte sygdomsbehandling (Vendsborg et al., 2015).

Forskellige telemedicinske løsninger er blevet foreslået i behandlingen af psykiske lidelser, og det forventes at sådanne løsninger har stort potentiale for den enkelte patient såvel som for samfundet (Voss, 2009). Til trods for at evidens har vist, at telemedicin leder til signifikante helbredsgevinster for patienter med visse psykiske lidelser, så er omkostningerne forbundet hermed endnu ikke vel undersøgt (Conn et al., 2015; Hilty et al., 2013).

For at kunne præsentere beslutningstagere med evidens for, hvorvidt de ressourcer der investeres i telemedicin til psykiske lidelser er optimal brug af samfundets knappe ressourcer, er formålet med studie 5 at undersøge om de telemedicinske interventioner evalueret i NoDep Blended Care studiet og mDiary studiet er omkostningseffektive sammenlignet med gængs behandling. Derudover er formålet med studie 6 at undersøge hvorvidt der, på tværs af de to studier, eksisterer subgrupper af patienter, for hvem telemedicin er omkostningseffektivt.

De økonomiske evalueringer for NoDep Blended Care studiet og mDiary studiet vil blive udført som omkostnings-nytte analyser, hvor effekten opgøres som kvalitetsjusterede leveår (QALY). Patienternes helbredsrelaterede livskvalitet, som indgår i beregningen af QALY, vil blive registeret ved baseline, og efter 3, 6 og 12 mdr. ved udfyldelse af EuroQol-5Dimensions-5Level (EQ-5D-5L) spørgeskemaet. De økonomiske analyser vil blive udført i henhold til de to kliniske studier, NoDep Blended Care og mDiary, og vil derfor ligeledes anvende en tidshorisont på 12 mdr. Analyserne vil antage et samfunds- og sundhedssektorperspektiv, og omkostninger relateret til behandling, medicin og tabt arbejdsfortjeneste vil derfor indgå i analyserne. Patient-specifikke data på ressourceforbrug og enhedspriser vil blive indsamlet fra Sygesikringsregisteret, Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret. Derudover vil data omkring eks. tabt arbejdsfortjeneste blive indsamlet på baggrund af Trimbos iMTA spørgeskemaet for psykiske lidelser, som udfyldes af patienterne selv.

En inkrementel omkostningseffektivitetsratio (ICER) vil blive beregnet for at estimere omkostningseffektiviteten af de to telemedicinske interventioner. ICERen beregnes som den gennemsnitlige forskel i omkostninger mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen divideret med den gennemsnitlige forskel i QALY mellem de to grupper. Derudover vil der blive udført sensitivitetsanalyser for at vurdere, hvor sensitive resultaterne er overfor evt. usikkerheder.

Kilder

Conn, D., Gajaria, A., & Madan, R. (2015). Telepsychiatry: effectiveness and feasibility. Smart Homecare Technology and TeleHealth, Volume 3, 59.

Vendsborg, P., Lindhart, A., Gram, T., & Bentzen, J. (2015). Tal til psyken - Fakta om psykisk sundhed og psykisk sygdom 2015. Psykiatrifonden, 42.

Voss, H. (2009). Telepsykiatri i Danmark - hvad ved vi fra udlandet? København.

Tilknyttede forskere

Lars Ehlers,
Professor

Sabrina Storgaard Sørensen,
Videnskabelig Assistent

Cathrine Elgaard Jensen,
PhD, Adjunkt

OM ENTER

Programmet ENTER består af fem researchprojekter, der sigter mod:

  1. Udvikling af nye teknologier og metoder til at yde behandling til patienter med psykiske problemer.
  2. Frembringe evidens for klinisk effekt og omkostningseffektivitet, samt potentielle risici ved at anvende teknologiske løsninger i sundhedssektoren.
  3. Bane vejen for at ENTERs partnere kan markedsføre deres teknologi nationalt og internationalt, baseret på evidens for gennemførlighed.
  4. Formidling af forskningsresultater til interesseorganisationer og politiske beslutningstagere i sundhedssektoren – givet at der er klinisk effektivitet, samt at metoderne kan demonstreres at være gennemførlige i pleje og behandling af patienter med psykiske lidelser.
  5. Etablere et samarbejdende og frugtbart miljø for 'E-Mental Health'- forskning med en netværksskabende organisering, som består ud over dette projekts levetid.

 

Læs mere